Tandpine eller tandskade
Kontakt den lokale tandklinik i tilfælde af tandpine eller en skade på tænderne. Se også hvad du selv kan gøre ved skader på tænderne.
Kontakt den lokale tandklinik i tilfælde af tandpine eller skader på tænderne.
Kontaktoplysninger til Tandplejens klinikker
Nødbehandling på hverdage i skoleferier/fridage
I hverdagene i skoleferier er der altid mindst én af Tandplejens klinikker, som holder åbent for nødbehandlinger. Ring til den lokale tandklinik og få oplysning om, hvordan du får hjælp i den aktuelle skoleferie/skolefridag.
Har du problemer med bøjlen: Kontakt tandreguleringsklinikken
Hjælp ved tandpine eller tandskade i weekend og på helligdage
Du kan få hjælp hos Tandlægevagten, Tandklinikken Hasle Torv, Viborgvej 150, 1. sal.
Find telefonnr. og åbningstider med mere på Region Midtjyllands hjemmeside
Du skal ikke selv betale for børn og unges nødbehandling, hvis de er 0-21 år inkl. og fra Aarhus Kommune. Fra 18 år gælder det dog kun for unge født i 2004 eller senere. Læs mere om kommunal tandpleje til 18-21-årige her.
I tilfælde af større akutte tandskader:
Kontakt lægevagten på tlf. 70 11 31 31 for at få en henvisning til skadestuen.
Skade på en mælketand?
Sådan skal du gøre, hvis dit barn har slået mælketænderne: Trøst først. Kontakt derefter dit barns tandklinik.
Skade på en blivende tand?
Gør sådan ved en tandskade på de blivende tænder: Find tænder/tandstykker, hold dem fugtige og kontakt os hurtigst muligt. En blivende tand kan sættes fast igen.
Tegn også forsikring for tandskader
Tandplejen dækker behandlinger, indtil dit barn fylder 22 år. Nogle tandskader kan vise sig senere. Derfor råder vi dig til at have en forsikring, der dækker tandskader.