Samarbejde med børnehaverne
Hasle Skole samarbejder med børnehaver og vuggestuer under Dagtilbud Hasle. Vi samarbejder også med de børnehaver udenfor Hasle Skoles distrikt, som vi sædvanligvis får indskrevet børn fra.

Skoleuger
I løbet af dit barns sidste år i børnehaven, vil det og de andre ældste børnehavebørn få to ugers “skolegang” på Hasle Skole. Børnene er sammen med deres pædagoger i hele “skoletiden”.
I en uge af gangen leger børnene skole. Her stifter dit barn bekendtskab med ting som:
- natur/teknik
- musik
- idræt
- matematik
- læsning på skolebiblioteket
- den ugentlige morgensamling
Børnene har basis i SFO-lokalerne, men er rundt i skolens lokaler i “timerne” alt efter undervisningsfag.
Børnene holder frikvarterer på samme tid som skolens øvrige elever.
Du kan læse mere om børnehaverne på deres egne hjemmesider på aarhus.dk.
Hasle Skole
Åbningstider
Mandag-fredag 8.00 - 12.00 og 12.30 - 14.00
Skolenummer: 751015
EAN: 5790000422050
Kommunenummer: 751