Nybagt forælder: Hvordan får mit barn tandpleje?
Du kan få gratis tandpleje til dit barn fra fødslen.

Du får automatisk information og aftaler sendt til din digitale postkasse.
Du er også altid velkommen til at kontakte vores tandklinik i dit lokalområde, hvis du har spørgsmål.
Hvordan får mit barn tandpleje de første år?
Du får den første hilsen fra Tandplejen i din digitale postkasse, når dit barn er 3 måneder gammelt.
Hvad kan du bruge vores e-babycafe til?
I vores elektroniske babycafe kan du læse om de helt små børns tænder. Du kan også stille spørgsmål/få svar via e-mail.
Det første tandeftersyn i tre-års-alderen
Ved det første tandeftersyn i cirka tre-års-alderen skal dit barn først og fremmest lære klinikken at kende. Det er et besøg, som ikke ligner den undersøgelse, du selv får hos tandlægen.